Arrangementer i Nationalpark Thy

Igennem sæsonen fra april til oktober gennemføres ugentlige guidede arrangementer under overskriften Mad, motion og fortælling på forskellige lokaliteter i Nationalpark Thy.

Detaljer om arrangementerne, tid, sted, indhold og tilmelding, finder du under Arrangementer, desuden annonceres de på web-portalen Thy360.dk.

Deltagerne vejledes i brugen af årstidens vilde planter, bær, svampe osv. under en gåtur i nationalparkens mange forskellige naturtyper og storslåede landskaber. Turen afsluttes med en buffet i det fri med specialiteter tilberedt af råvarer fra nationalparkens spisekammer samt produkter fremstillet af lokale producenter.

Her et par eksempler på buffeter, der blev gennemført i 2017:

4/4 Tved Plantage kl. 18-21

Stegt lammebov og gratinerede rodfrugterArrangementet indledes med en gåtur samt fortælling om Tved Kirke og det omgivende landskab. Der gives en intro til ramsløg, samt mulighed for at plukke ramsløg til at tage med hjem. Arrangementet afsluttes med fællesspisning. Forårsbuffet med ramsløgstema: Suppe. Lammefrikadeller. Stegte kartofler. Røget lammekølle. Salat. Humus. Pesto. Ailo. Hjemmebagt brød. Kaffe og kage.

27/6 Tved Plantage kl. 18-21

Arrangementet starter med en intro til plantagens almindeligste svampe. Derpå går vi en tur, plukker de første kantareller og andre tidlige svampe til at tage med hjem. Hertil fortælling om svampenes kulturhistorie i Thy. Der rettes an til en sommerbuffet med: Oksetyndsteg af Galloway-kvæg. Svampeterrine. Svampepesto. Svampetærte. Grøn salat. Hjemmebagt brød. Kaffe og kage.

19/7 Thagaards Plantage kl. 18-21

Klithedens blåbær (mosebølle) står tæt ved stien mellem de gamle træer i Thagaards Plantage og frister med deres duggede, blå-sorte bær. Så ved man det er sommer i Thy. Vi går en tur ud til ”båken”, hvor der gives fortælling om fiskeriet og det tidligere så barske liv på kysten. Ved Bøgested Rende dækkes der op til en sommerbuffet: Skaldyrssalat. Stegt kylling. Nye persillekartofler. Jordbærsalat. Salat med sommerblomster. Hjemmebagt brød. Urtesmør. Kaffe og blåbærtærte.